Vores oplevelse med Mikkel
Anbefaling fra hjertet❣️
Mikkel forevigede vores sensommerbryllup
- og vi har allerede modtaget de skønneste billeder fra dagen. Både af os, vores to døtre og af alle vores gæster.
Vi havde forinden et par online møder samt god kontakt over Messenger med Mikkel - og på den måde havde vi ret hurtigt følelsen af, at der var en god kemi og samtidigt god ro i maven over, at Mikkel virkede til at have styr på tingene.
Det at få taget billedet har nok aldrig været det mest naturlige for os - men med Mikkel bag linsen blev det på en eller anden måde.
Han var imponerende god til at blende ind i selskabet og agere flue på væggen. Mange af billederne har vi slet ikke opdaget, han har taget.
Hele vejen igennem både før, under og efter har Mikkel været virkelig nærværende, rolig og ikke uden humor 😀
Da vi modtog billederne sad vi både med tårer i øjenkrogen, smil på læben og med den der wauw-følelse!
Vi er så glade for, at vi valgte netop Mikkel til at forevige vores store dag ❣️
Camilla & Thomas
Anmeldelse









