Et personligt og hjertevarmt forløb

En oplevelse

Når du booker et bryllupsforløb hos mig, skal du gerne føle, at du får en oplevelse, som du kan se tilbage på med glæde.

Derfor leverer jeg altid en personlig, humoristisk og hjertevarm service, som kan mærkes.

Formøde

Jeg afholder altid et formøde med mine brudepar.

På mødet vil vi gennemgå jeres tanker og ønsker, så I kan gå ind til dagen med ro i maven – og fuld vished om, at alle de vigtigste øjeblikke bliver foreviget. Derudover er det min erfaring, at det er et rigtig godt afsæt for bryllupsdagen, at vi lige har hilst på hinanden.

Relationen og vores pingpong på dagen vil oftest afspejle sig i billederne og skabe en masse skønne øjeblikke!

Inden bryllupsdagen vil vi også løbende være i kontakt, hvor jeg tjekker ind og hører, om I er klar og om der skulle være spørgsmål etc.

Den store dag

Når den store dag kommer, vil jeg ankomme 30-40 minutter før vielsen starter. Her sørger jeg for at se kirken an, tage billeder af detaljer, hilse på præsten. Derudover gør jeg mig klar til forevige gommens og jeres gæsters ankomst.

Efterfølgende agerer jeg fluen-på-væggen under og efter vielsen, så både I og jeres gæster kan fokusere på det vigtigste, hinanden. Alt imens I nyder tilværelsen som nygifte, sørger jeg for at forevige alle de små og store øjeblikke.

Efter jeres afgang fra kirken mødes vi på en udvalgt lokation, hvor vi hygger os en times tid med at skyde nogle fantastiske og mindeværdige portrætter.

Herefter vil dagens forløb variere alt efter jeres valg af fotopakke.






Efter brylluppet

Når jeg forlader jer på bryllupsdagen skal I nyde hinanden og jeres fest. Dagen efter vil I modtage et lille udpluk redigerede billeder fra portrætsessionen, så I kan vise lidt frem til jeres familie, venner og bekendte og eventuelt bruge på jeres medieplatforme.

Det tager typisk to til tre uger at redigere jeres bryllupsalbum. Når I modtager albummet glæder jeg mig til at høre, hvordan det var at genopleve dagen, følelserne og alle de små sjove øjeblikke, som I måske slet ikke husker.